CO2 Positiv

Climaider stiller de strengeste krav til deres klimaprojekter. Udelukkende projekter som er blevet kontrolleret og godkendt af enten Verified Carbon Standard (VCS) eller Gold Standard.

Det er to organisationer, som arbejder med at vurdere og kontrollere projekterne. De er uafhængige fra projekterne og tager løbende ud og kontrollerer at alt foregår som det skal – og er de to strengeste og mest grundige standarder i industrien.

Det er også hvad der anbefales af bl.a. CONCITO:

“For at være så effektiv og troværdig som muligt bør køb af kompensationen dog kun ske gennem organisationer, der benytter de mest krævende standarder for certificering afprojekternes CO2-reduktion, fx Gold Standard eller VCS.”

Ud over at holde sig til disse strenge standarder, sætter Climaider en lang række yderligere krav og kriterier som deres eksperter har opstillet, baseret på den nyeste forskning på området.

Træer er vigtige. Faktisk ekstremt vigtige. Men de er ikke så oplagte til at måles og tælles på den måde som det er påkrævet for at lave CO2-kreditter. Derfor fjerner Climaider al den CO2 de skal på vegne af Os gennem andre CO2 projekter, som fx projekter hvor der med teknologi suger drivhusgasser ud af luften, projekter hvor der laves bæredygtig energi eller noget helt tredje – og så planter de træerne fordi alle ved, at det er vigtigt og en god idé.

På den måde får vi sparet en hel masse CO2 og samtidig plantet en utrolig mængde træer, men uden at skulle spilde unødvendigt mange penge på at skulle udføre overdreven kontrol og på andre måde forcere træprojekterne til at fungere under kreditsystemets firkantede rammer.

Det gør at vi kan bruge flere penge på rent faktisk at plante træer og færre penge på bureaukrati og lange kredit-procedurer.

Der tages en række forholdsregler for at sikre træerne. For det første plantes der kun på land hvor der er tegnet “evighedskontrakter” – altså kontrakter der tilkendegiver at der til tid og evighed skal stå skov her. Det kan fx være en kontrakt indgået med den lokale regering.

Derudover så går vi ikke bare ind og planter ny skov, men forsøger så vidt som muligt at løse de underliggende problemer, som gjorde, at skoven blev fældet i første omgang. Gennem deres ansættelse hos Eden, løftes lokalbefolkningen ud af den ekstreme fattigdom, der i første omgang tvang dem til at fælde skovene. De planter selv skovene og får derved et tilhørsforhold oven i det økonomiske incitament de i forvejen har fra, at de får løn for at passe på træerne. De ansættes nemlig ikke kun til at plante træerne, men i lige så høj grad til at passe på træerne og også beskytte dem mod fx ulovlig fældning.

Med tiden bliver det incitament endnu stærkere, da en procentdel af træerne plantes som frugt- og nøddetræer og derved giver ekstra indkomst til de lokale. Ved projektstart sørges også for at møde de brændebehov som ofte fik folk til at fælde træerne i første omgang. Ved at erstatte madlavning over åben ild med effektive eller soldrevne komfurer, sørger man for at behovet for brænde ikke overstiger hvad lokalmiljøet kan bære. Som årene går og træerne vokser, forbedres kvaliteten af jorden og miljøet for dyrene sig også. Det forhindrer erosion og holder på kystlinjer, hvilket gør at landbrug i områderne giver bedre afkast.

De træer vi planter kaldes mangrove træer og står ved kysten. Deres rødder er i vandet og bliver hjem for et rigt dyreliv. Det giver de lokale deres fiskemuligheder tilbage. På mange indirekte måder gavner træerne altså også lokalbefolkningen og giver dem et stærkt incitament til at passe på dem.

Skovbrande er ofte noget af det man frygter mest i forbindelse med træprojekter, men da vores træer står i vand, er den risiko stort set ikke eksisterende. Og selv hvis et træ ikke skulle overleve plantningen, eller ende med at blive fældet eller brændt, så genplanter træerne sig heldigvis af sig selv i en rate på 1:3. Det vil sige at for hvert træ vi planter, ender der i gennemsnit i sidste ende med at stå tre levende træer.

Planter du altså fx 15 træer om måneden, er det sandsynligt at du reelt ender med 45. Der er selvfølgelig intet der kan garanteres 100%. Alle disse ting gør os rolige omkring at vores træer overlever og trives, men netop fordi vi ikke kan garantere det 110%, er det at vi vælger både at kompensere og plante træer. Hvis der derfor af en eller anden grund skulle ske noget med vores træer, så har vi altså i værste fald stadig fjernet den CO2 vi skulle - uden tvivl.